Studimi eshte shkruar nga Merita Xhumari, Sidita Dibra dhe Will Bartlett.
Eshte lene pa permendur se nje pjese e institucioneve qe u mbyllen ishin te akredituara dhe se institucionet qe u pezulluan u rihapen. Gjithashtu eshte injoruar edhe renditja e instutucioneve te arsimit te larte ne Shqiperi ne vitin 2011.
Weblink: http://ec.europa.eu/education/policy/international-cooperation/western-balkans_en
Raporti: http://ec.europa.eu/education/sites/education/files/2016-higher-education-labour-market-balkans_en.pdf
Baza e te dhenave (permban vetem te dhena pershruese te te intervistuareve, jo rezultatet e pyetesorit): https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/western-balkans-higher-education-programmes_en.xls
Disa te dhena interesante mbi treguesin e aftesimit per pune:
1. Studentet jane më te kenaqur ne arsimin privat sa i perket cilesise se arsimit, sidomos metodave te mesimdhenies qe perceptohen si më te pershtatshme me kerkesat e tregut te punes.
2. Punedhenesit nuk jane te kenaqur me aftesite e te diplomuareve, sidomos ato qe quhen aftesi ndervepruese (interactive skills ose generic skills), si aftesi per te lexuar, gjuhet e huaja apo ato te komunikimit dhe pershtatjes me mjedisin e punes.
3.Ka nje mosperputhje te kualifikimit te arsimit te larte me vendin e punes (horizontalisht, kur nuk perkon kualifikimi, dhe vertikalisht, kur nuk perkon kualifikimi me nivelin e arsimit, te mbikualifikuar ose te nenkualifikuar).
4. Sektoret qe ne te ardhmen kane mundesi te thithin me shume te diplomuar me arsim te larte jane ne prodhim, ndertim dhe sherbim. Nderhyrjet e qeverise per te nxitur nje sektor te caktuar nuk mund te ndryshojne shume nga rrjedha natyrore ne cilindo skenar.
5. Kompanite e medha dhe ato te mesme kane më shume mundesi per te punesuar persona me arsim te larte.
6. Punesimi realizohet kryesisht nepermjet ndihmes se familjareve (nepotizmit) dhe shokeve, e shume pak permes ndermjetesimit te zyrave te karrieres neper institucione te arsimit te larte.
0 comments:
Post a Comment